Ind- og fraflytning

Ved at følge denne vejledning sikrer du en gnidningsfri proces ved både ind- og fraflytning. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på +45 44 47 20 40.

Indflytning

Efter udveksling af nødvendige oplysninger vil der blive sendt en lejekontrakt til lejeren via Penneo.

Lejeren kan læse dokumenterne og derefter underskrive dem med MIT ID.

Disse dokumenter vil indeholde en opkrævning, hvor dato og tidspunkt for indflytningssynet også vil stå. 

Når depositum og første måneds husleje er indbetalt, vil vi underskrive kontrakten fra vores side.

Indflytningssyn

En repræsentant fra West Star Property Holding vil møde op på den aftalte dato og tid.

Der vil blive foretaget en gennemgang af lejemålet for at udarbejde en indflytningsrapport.

Nøglerne til lejemålet vil blive udleveret ved afslutningen af synet.

Opsigelse

For at opsige lejemålet skal du sende en e-mail til bolig@wsph.dk med følgende oplysninger:

  • Adresse: [Den præcise adresse på lejemålet]

  • Lejernummer: [Dit lejernummer]

  • Opsigelsesdato: [Datoen for hvornår du ønsker at opsige lejemålet fra]

For private lejeboliger er der en opsigelsesperiode på løbende måned + 3 måneder.
For erhvervslejemål gælder de kontraktuelle opsigelsesbetingelser.

Bekræftelse og Fraflytningssyn

Efter behandling af din opsigelse vil du modtage en officiel bekræftelse på opsigelsen.

Bekræftelsen vil indeholde dato og tidspunkt for fraflytningssynet.

Til fraflytningssynet vil en repræsentant fra West Star Property Holding møde op og gennemgå lejemålet sammen med dig for at udarbejde en fraflytningsrapport.

Maling og Stand

Du har lov til selv at male lejemålet, men det skal males, så det tilsvarer standen ved indflytning (professionelt malet).

Hvis malerarbejdet ikke lever op til standarderne, kan vi være nødt til at male om på din regning.